Lejre for livet

 

lines

 

Økologisk produktion – hvad er mulighederne?

Skrevet den 25-02-2015

I forbindelse med projektet ’Flere økologisk Landbrug i Lejre Kommune og omegn”, inviteres alle interesserede til fyraftensarrangement på Drejergården ved Hvalsø onsdag den 4.marts – her præsenteres konkrete muligheder og perspektiver for økologisk produktion.

Projektet er et samarbejde mellem blandt andre Landbrug & Fødevarer og Økologisk Rådgivning-Gefion, som i sommers inviterede til besøg på 6 forskellige økologiske bedrifter. Her fik de i alt 120 fremmødte med egne øjne mulighed for at se, hvordan det kan lade sig gøre at dyrke og producere økologisk.

- Der er skred i den økologiske udvikling og nye muligheder opstå i takt med at forbrugerne køber mere og mere økologi. Derfor er der nu mulighed for at få den seneste bulletin om muligheder og faglige aspekter ved oplæg og snak med økologikonsulenter, siger Hanne Børsch, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer.

Alle landbrug i Lejre Kommune fik i 2013 tilbud om et omlægningstjek, hvilket indtil videre har resulteret i 35 omlægningstjek og 77 hektar jord omlagt til økologi i Lejre Kommune.

- Samlet set har Gefions økologirådgivere de sidste 2 år lavet 90 omlægningstjek øst for Storebælt, som har ført til omlægning til økologi på cirka 20 pct. af bedrifterne, fortæller Lisbeth Frank Hansen, chefkonsulent i Gefions Økologisk Rådgivning.

- Og hvis man går og overvejer om økologi kunne være fremtiden på ens bedrift, er det stadig muligt at få et gratis omlægningstjek, understreger Lisbeth Frank Hansen.

Alle er velkomne

Ved arrangementet den 4. marts kan man blive klogere på, hvad potentialerne er i den økologiske produktion nu og i fremtiden. Det henvender sig både til de landmænd, der overvejer at skifte den konventionelle driftsform ud med den økologiske og til dem, der allerede har omlagt deres jord til økologi, men gerne vil have inspiration til produktionen.

Der vil være oplæg af chefkonsulent Hanne Børsch fra Landbrug & Fødevarer omkring den stigende efterspørgsel på økologiske produkter.

Herefter vil det handle om de konkrete muligheder i de forskellige økologiske produktioner med oplæg om:

  • Æg ved økologikonsulent Henning Hervik
  • Svin ved chefkonsulent Lisbeth Frank Hansen
  • Frugt og bær ved økologikonsulent Maren Korsgaard
  • Planteavl, specialafgrøder og øko-kornmarkedet ved økologikonsulent Steffen Blume

Lejreburger og networking

Aftenen byder også på noget godt til ganen. Deltagerne får mulighed for at bygge deres egen Lejreburger af lokale, økologiske råvarer og smage på egnens økologiske øl.

Efterfølgende vil der være mulighed for sparring og networking, og der kan stilles uddybende spørgsmål til konsulenter og øko-landmænd om udfordringerne ved økologisk drift og de forskellige produktionsgrene.

Det er gratis at deltage i arrangementet, men af hensyn til planlægning skal man tilmelde sig til This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. eller 33394292 senest den 2. marts.

Drejergården er en økologisk gård beliggende mellem Hvalsø og Lejre. Adressen er: Roskildevej 34-38, 4330 Hvalsø.

hons

Salget af økologiske varer stiger år for år. Hvert 4. æg der sælges i Danmark er økologisk. Det kniber med at følge med efterspørgslen og der efterspørges flere producenter.

Yderligere spørgsmål: Chefkonsulent Hanne Børsch, Landbrug & Fødevarer, This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. eller 2724 5833.



 

instagramfacebook

 twitter logo web login

 

 

skyline